ok, hør her:
Det ser lidt ud som om sexkøbsmodstandere har opgivet påstanden om, at vi danske sexarbejdere er ødelagte mennesker hele bundtet og at det, på trods af at det er vores barndom som angiveligt skulle have startet ødelæggelsen, er vores arbejde som er det onde altødelæggende.
Der bliver ikke snakket så meget om danske sexarbejdere længere. Det kan jeg godt forstå. Det er en dårlig strategi, når dem man lyver om forstår hvad man siger og oven i købet kan finde på at svare igen og korrigere løgne. I fuld offentlighed og så med forskning i ryggen til at støtte op. Så besværligt!
Derfor hedder det nye argument imod sexarbejde MENNESKEHANDEL – SEXSLAVER – KVINDEHANDEL. Her drejer det sig nemlig om migranter, der for det første ikke forstår sproget så godt, ikke interesserer sig særlig meget for den hjemlige sexarbejder debat, kun er i landet i kortere tid og desuden, når de er her, også har for travlt med at overleve til at opdage hvad der bliver sagt om dem. Men de mærker konsekvenserne og jeg har lagt nogle link ind til små klip fra Sine Plambech´s film “Mission kvindehandel” der tydeligt viser dette. Det kommer jeg til lidt senere.
Først skal I forstå hvad menneskehandel er. Det er nemlig langt fra hvad medierne, politikerne og sexkøbs modstanderne forsøger at bilde jer ind. De sælger “kampen mod kvindehandel” med fine ord om kvinders rettigheder, men metoderne er nøjagtig det samme som når de forsøger at bekæmpe sexarbejde – og det reele mål er også det samme. Det er vores kunder, det er vores arbejde som de ønsker at bekæmpe og interessen for sexarbejderne selv, hvad enten vi er danske eller migranter, tilfredse eller utilfredse med vores arbejde. kan ligge på et forsvindende lille sted. Vi rager dem en høstblomst – vi er blot midlet der skal bruges til at bekæmpe det de i virkeligheden er efter. Vi er nyttige idioter eller irriterende idioter – for dem. Klagerne over os er utallige, når vi ikke vil samarbejde (som migranterne) eller når vi ligefrem modarbejder, som jeg nu er i færd med. f.eks.
Begrebet menneskehandel blev defineret af FN i den såkaldte Palermo-protokol fra år 2000. Efter definitionen skal der forekomme tvangsarbejde, før man kan tale om menneskehandel. Sådan er det i alle fag, undtagen et – sexarbejde. Her skal der kun være tale om ”udnyttelse”.
Udnyttelse er der ikke nogen, der går ind for. Men det er ikke sexarbejderne selv, der bestemmer, hvornår der er tale om udnyttelse. Det bestemmer myndighederne.
I den danske paragraf er definitionen blevet endnu bredere. Her behøver der hverken være tale om tvang eller udnyttelse. Der er også noget, der hedder ”anden utilbørlig fremgangsmåde”. Og i dansk ret bliver det i praksis altid regnet som utilbørligt, når nogen tjener penge på at andres salgs af seksuelle ydelser.
Her er §262 om menneskehandel
———————————————————–
§ 262 a. For menneskehandel straffes med fængsel indtil 8 år den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt
1) ulovlig tvang
2) frihedsberøvelse
3) trusler
4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller
5) anden utilbørlig fremgangsmåde
med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer.
——————————————————————
Men trods den brede definition er der på ti år kun cirka 50 personer, der er blevet dømt for menneskehandel. Cirka lige så mange er blevet anset som ofre i retssagerne.
Og i praksis er det stort set altid ”anden utilbørlig fremgangsmåde”, domstolene henviser til. Sagerne er ikke automatisk offentlige, men mig bekendt har der aldrig været en sag om tvang i forbindelse med sexarbejde i Danmark.
Det er sjældent, at sexarbejdere ønsker at vidne mod de tiltalte. De oplever ikke sig selv som ofre, og ofte er de også kærester, familiemedlemmer eller venner til de tiltalte. I en del tilfælde er gerningsmændene selv sexarbejdere, der har arbejdet sammen med dem, som anklagemyndigheden mener er ofre.
Det er ikke kun i Danmark, man ser dette billede. Det er over hele verden. Kristne og feministiske lobbyister og hjælpeorganisationer taler om hundredetusindvis af kvinder, der bliver tvunget til at være sexarbejdere. Men i retssalene, hvor det skal dokumenteres, finder man stort set ikke en eneste. Kun få bliver dømt for menneskehandel her i Danmark, og det er endda kun fordi man bruger den meget brede definition.
Når der ikke er menneskehandel, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er problemer. Selvfølgelig er der det.
Der findes selvfølgelig også røvhuller blandt dem, der hjælper sexarbejdere til Danmark. Men hvis den almindelige lovgivning, for eksempel om aftaler og kontrakter, også gjaldt for os, så ville det være meget nemmere at løse den slags problemer.
Men det sker ikke. I stedet sker noget andet. I kampen mod den såkaldte tvangsprostitution, som politikerne hele tiden med bævrene stemme taler om , bliver mange sexarbejdere fængslet. Nogle tiltalt for menneskehandel, selv om de aldrig bliver dømt for det. Andre er end ikke mistænkt for menneskehandel, men man spærrer dem inde for at prøve at presse dem til at vidne. Hele familier, ofte af migranter, der prøver at kæmpe sig frem, bliver smadret.
Prøv nu at se på de her små klip. Og prøv at se dem med sexarbejder øjne. Fra vores vinkel. Spørg jer selv – hvem er det der bliver arresteret, afhørt og truet? Hvem er det der græder hele vejen igennem filmen – og hvem er det der får dem til det?
De første klip viser den voldsomme razzia
Dernæst er der to klip, hvor politiet beroligere sexarbejderne. “Der sker ikke dig noget”, “du har ikke gjort noget forkert” siger de. Alligevel bliver de isoleret og taget med på stationen.
Og så starter truslerne. Når man siger “Jeg har ret til at holde dig her i 24 timer” så truer man. Og når både sexarbejder og politi ved, at man ikke kan få arbejdstilladelse til sexarbejde – og politkvinden siger “Hvis ikke du vil fortælle mig noget, så kan jeg ikke hjælpe dig” – så er det også en alvorlig trussel.
Her er et klip hvor sexarbejderens mand bliver sigtet for menneskehandel – og som det næsten altid er, henvises der til “anden utilbørlig opførsel”
Det her klip er simpelthen så ulækkert. Politimanden starter fint med at fortælle sandheden. “pigerne” er de ligeglad med, om de er glade og trygge eller ej, det er ikke dem sagen drejer sig om. Han fortæller også politikeren, at kvinderne ikke ønsker at samarbejde og at langt størteparten er ganske frivillige.
Men det ønsker politikeren ikke at høre og hun opfinder en historie og nogle forhold, som så får politimanden til digte videre, om at ingen mor ønsker at hendes datter skal til det KOLDE nord og betjene GRIMME danske mænd.
Sammen bliver de enige om, at sexarbejderne kun gør det af nød – at de ikke er frivillige. Se den fikse manøvre her:
Tilbage på stationen prøver en fortvivlet sexarbejder, at få opmærksomheden på sig selv. Politiet kigger bare undrende. Uforstående
I det næste klip, ser man de to politifolk diskutere hvem der kan blive dømt for menneskehandel. De undlader for det første helt den del flest bliver dømt efter “anden utilbørlig fremgangsmåde” og dernæst fantaserer de frit over tænkte eksempler “en kvinde der bliver narret herop under påskud af, at hun skal være damefrisør” (hvor dumme tror de lige vi er)
Og så er det interessant at høre, hvor lidt der skal til få at få en dom for menneskehandel – sammenholdt med den viden vi har om – hvor få der faktisk kan blive dømt
Så går jagten ind på Nigerianerne på gaden
Og de bliver afhørt. Og det at de har solgt sex uden arbejdstilladelse (Og I husker, at sådan en ikke kan fåes til sexarbejde) bliver brugt som afpresnings middel for at få kvinderne til at indrømme det politiet ønsker de skal indrømme. Hvis ikke hun vil det “..kan hun hoppe på tungen herfra og til Nigeria”
Det lykkedes endelig politiet at få fat på en af de grusomme og “KYNISKE” bagmænd. Man hører politikvinden, med stor forargelse i stemmen, berette om de kæmpe indtægter en sådan bagmandvirksomhed indbringer, tænk sig – hun har råd til sit eget 10 kvm store værelse med egen seng og lås på døren. Jo vist, der er penge i lortet. Er der nogen der vil bytte?
Klippene er fra Sine Plambechs film “Mission kvindehandel” og kan ses i sin fulde længde her ….. Jeg vil anbefale det, og jeg vil anbefale at se den fra vores, sexarbejdernes vinkel.
Og så lige en sidste ting. Jeg ved, der er røster fremme om en Finsk model. Og den risikerer at glide ned uden omtanke. Den finske model handler om at kriminalisere sexkunder der går til “handlede kvinder” Når folk ikke aner, hvad politikerne mener med “en handlet kvinde”, når de tror det drejer sig om tvang, så vil de ikke protestere imod en sådan model. Hvem synes at det er i orden at købe sex hos en kvinde der er tvunget til at sælge sex. Ingen for pokker da. … men husk dette:
- en kundekriminalisering af kunder til danske sexarbejdere hjælper ikke på de problemer nogle af os har. Hvorfor skulle den så hjælpe på de problemer migrante sexarbejdere oplever?
- Hvis migrante sexarbejdere kunne arbejde lovligt, få arbejdstilladelse til sexarbejde, ville det overflødiggøre mange “bagmænd” der nu er kriminelle og hvoraf nogle udnytter dette.
- En Finsk model, vil i praksis være et forbud mod at gå til sexarbejdere der ikke er danske, ser danske ud, taler dansk. En racistisk lov. Migranterne vil opleve meget mere af det jeg lige har vist i filmklippene, brutale razziaer, fængslinger, afhøringer. trusler OG mindre indtjening. Det fjerner ikke behovet for at tjene penge eller villigheden til at tage chancer (for udnyttelse) for at tjene de her penge.
- En Finsk model er en halv kriminalisering. Det framer kunderne som skrubbelløse monstre der er ligeglade med om sexarbejderen er tvunget eller frivillig. Med en Finsk model er der derfor ikke langt til en Svensk model (kriminalisering af alle sexkunder) når det viser sig at den Finske model ikke sænker det i forvejen lave antal af domme for menneskehandel.
