Det er kun få sexarbejdere der har dette arbejde som fuldtidsarbejde. For de fleste er det et bi-erhverv eller noget de gør i perioder. For andre er det ikke engang et erhverv, men en fornøjelig fritidsbeskæftigelse. Det er ikke sammenlignelig med dating-markedet eller swinger-sex, pengene er vigtige og rare, men altså ikke nødvendige for andet end midlet der markerer forskellen mellem en luder og en ganske almindelig seksuelt udadvendt og aktiv kvinde. Indlægget herunder er formet som et interview og er af skrevet af en af de her kvinder, der ikke definerer sig som sexarbejder, men alligevel rigtig mange gange, har sexarbejdet
——————————————————————————————
“Jeg blev hentet af min ven og kørt ind i det indre København, i små smalle gader med gamle boligblokke. Vi stoppede ud for en skummelt udseende kælderlejlighed og efter aftale blev vi lukket ind i en snusket entre af en sjov bebrillet mand i skjorte og underbukser. Jeg var omklædt hjemmefra i sort, lækker lædercorsage, sorte strømper, hofteholder og lårlange, sorte støvler med stilethæle. Makeup og hår var sat til lejligheden og overlod intet til fantasien. Min ven smed tøjet og tog mig ved hånden og førte mig ind i et andet rum af nogenlunde samme standard som entreen. I rummet befandt sig 3 ludere – 2 i en stor seng og 1 siddende ved siden af i en stol og 3-4 mænd placeret rundt omkring – luderne var alle nøgne og i den lidt tungere ende af vægtskalen – ikke smarte, sexede eller på nogen måde svarende til mine forventninger om hvordan ludere ser ud. Min forestilling gik mere i retning af flotte, slanke kvinder i lækkert sexet undertøj og meget makeup. Luderne var søde og snaksagelige og meget afslappede. Jeg følte mig lidt ved siden af i hele mit udstyr men min ven trak mig ind i et tilstødende lokale med madrasser på gulvet og så gik vi igang med noget fræk sex og jeg glemte alt om at være malplaceret. Det tiltrak de andre herrer og hurtigt var der gang i den mellem mig og de mænd der havde lidt energi tilbage i posen.”
Hvordan i alverden havnede du i den situation – jeg mener hos ludere? på et bordel? med flere mænd?
Tja! det er egentlig en lang, broget historie, men lige præcis dette møde med luderverdenen blev jeg introduceret for af en ven, som synes jeg skulle udfordres lidt mere på det seksuelle plan. Vi havde kendt hinanden et stykke tid og været lidt omkring indenfor swingersex og fræk sex på arbejdspladsen og han havde foreslået mig sådan et bordelbesøg flere gange. Jeg kunne slet ikke se hvorfor i alverden jeg skulle besøge sådan et sted. Det tog nogle måneder før jeg blev nysgerrig nok og turde.
Jamen du er jo en helt almindelig kvinde med et borgerligt erhverv, gift med en lækker mand der tjener godt? I bor godt og trygt i et villakvarter i den dyrere ende? Det var da en underlig ide – og en underlig “ven”?
Ja det er rigtigt – måske er det ikke lige sådan man forestiller sig at verden er skruet sammen. På den anden side har vi jo en masse forestillinger om hinanden og det er vel egentlig ret spændende når det viser sig ikke at holde stik.
Historien er at jeg har levet et sexløst liv i mange år med min mand og for nogle år siden tog jeg sagen i egen hånd og startede et løssluppent, spændende sexliv som blandt meget andet har bragt mig en ven som konstant udfordrer mig til at prøve lidt mere nyt og spændende indenfor sexgenren.
Ja det skal jeg love for. Men en lille uskyldig udenomsaffære kunne vel gøre det? Det er der jo mange fine fruer der har, så får de gaver og bliver forkælet med middag og champagne på et hotelværelse en gang om ugen eller sådan noget.
For mig var det slet ikke den der elskerindemodel der var fascinerende men det lidt mere outrere og kinky der tiltrak, gerne noget med flere mænd. Det absolut modsatte af min egen meget lineære verden. Noget sort – noget okkult.
Hvad er det så?
Det er swingersex blandt andet – det er at vise sig frem i superfrækt, udfordrende læder/lak-tøj – det er ludersex.
Ja ja, så længe du ikke ligefrem tager penge for det – så er det vel en sjov udfordring. Hvad er det der swingersex?
Hvem siger at jeg ikke tager penge for det? Modellen med elskerinden og gaverne som du lige beskrev, hun får jo også noget for det? Så selvfølgelig tager jeg også penge for det når jeg er luder. Historien fra bordellet var bare opstarten. Nu dyrker jeg det lidt mere privat.
Swingersex er sex i en klub – hvor man dyrker sex sammen og hver for sig og med mange og med få – med mænd og med kvinder – fuldstændig som man har lyst.
Hold da op! Jamen hvad vil du gøre hvis din mand opdager det?
Han ved det allerede og han synes det er både frækt og spændende. Både swingerdelen og
luderdelen. Men det er nu en helt anden historie.
Jeg har en stor lyst til at være både luder og madonna – hvis du forstår hvad jeg mener. Madonna har jeg jo været i mange år med fint hjem, velfriserede børn, godt arbejde, en god mand. Men ludersiden (ikke at det absolut SKAL forstås bogstaveligt) har jeg ikke haft i spil og det har gjort at jeg så at sige kun levede på “en cylinder”. Nu har jeg fået integreret den anden side i mit liv og har det herligt med det. Synes egentlig at det er pirrende at det hele er sådan lidt forbudt og ulovligt og i hvert fald ikke velset. De to sider supplerer hinanden og jeg tror at det er kontrasten i det der er forførende. Ikke mange omkring mig ved hvad jeg laver i det skjulte. Så for mig er det en spændende måde at udforske og udfordre mig selv på.
Du skal jo heller ikke leve af det?
Nej det er ikke min plan lige nu i hvert fald, ikke i økonomisk forstand – men jeg skal leve af det på et andet plan. Jeg elsker sex og elsker at have noget som en mand ligefrem vil betale for – selvom jeg selvfølgelig også får den form for sex i swingerklubben uden at få penge for det. Til gengæld skelner jeg selv meget kraftigt mellem sex i klub og ludersex. Ludersex er for kundens skyld og her er det mig der skal leve op til kundens forventning som i ethvert servicejob – det er det jeg får penge for. Mens i swingerklubben kan jeg lægge mig ned på ryggen og bare forlange servicering, hvis det er det jeg er i humør til. Når jeg taler om at jeg “lever” af det på et andet plan så er det det helt grundlæggende biologiske, at jeg som kvinde bliver begæret og feteret og brugt som krop – det er i diametral modsætning til den meget ligeværdige omgang mellem mænd og kvinder som finder sted både i mit privatliv og i mit arbejdsliv og som selvfølgelig skal være sådan. Jeg er runden af den tid da piger og drenge skulle se ens ud i tøj og frisure og der ingen forskel måtte være mellem kønnene – en form for misforstået ligestilling. Måske lider min biologi stadig under det og måske er det derfor at jeg ELSKER at blive betragtet som feminint sex-objekt og bare brugt derefter. Hver ting til sin tid naturligvis.
Er det ikke lidt for overfladisk bare at se sig selv som en krop, som et objekt?
I virkeligheden havde jeg et meget mere overfladisk forhold til min krop før jeg blev så seksuelt aktiv. Min krop reagerer simpelthen spontant på at blive feteret, hyldet, begæret og brugt – og det har givet mig en kropsbevidsthed og kropscentrering som jeg aldrig har haft før – og en glæde ved min krop som er ganske berusende. Jeg er vild med at være nede på alle 4, være liderlig, lysten og nydende.
Hm, jeg er ikke sikker på at din rødstrømpemor vil synes godt om at du fraviger ligestillingsprincipperne?
Nej det er muligt, men jeg er glad for at jeg har muligheden for at leve et liv hvor ligestillingen er grundlaget for al samvær og kommunikation men hvor det er muligt at spille på nuancerne uden at det er fundamentalt forandrende for ligestillingen og ligeværdet mellem kønnene. Mine mænd/kunder har den dybeste respekt for mig og jeg for dem og kun derfor kan der foregå en udveksling.
Måske skal du lige overveje din såkaldte “ven”, han er vel sådan en tatoveret rockertype som kan finde på at udsætte dig for noget du vil fortryde?
Nu er det jo ikke sådan at jeg ikke overvejer de ting jeg vil udfordres med ej heller sådan at jeg ikke kan sige nej, hvis jeg synes det går for vidt. Han er et ansvarligt menneske, som i øvrigt er min chef og fuldstændig uden tatoveringer, men også han elsker det sorte univers og alle de fantastiske, vidunderlige oplevelser der ligger og lurer under den blankpolerede fernis.
Interview by
vanillesex
Billeder fra http://davehammond.deviantart.com/