Offentligt Fruentimmer

En telefondame sidder sammen med sexarbejderen på klinikken. De har altså vagt samtidig. Telefondamen får løn af sexarbejderen. Ofte møder hun ind lidt før sexarbejderen for at gøre klar, tænde for varme og lys og tage i mod de første bookninger.

Det er hende, der tager telefonen når kunder ringer ind. Hun præsenterer den vagthavende sexarbejder, selvfølgelig i meget positive vendinger, men altid efter sexarbejderens anvisning. Man skal huske at fortælle det til telefondamen hvis ikke man ønsker at få smurt alt for tyk på i præsentationen. Det er bl.a. hendes job at lokke kunderne til.

Hun tager også imod kunderne når de ankommer. Hun åbner døren for dem, er venlig og tryghedsskabende og viser dem plads i venteværelset hvis sexarbejderen er optaget.
Efter en seance er det hendes arbejde at ordne bollerummet, lægge rene håndklæder ind og rette på sengetæppet, evt lufte ud og rydde op hvis der har været kæmpet hårdt i rummet.

Hun vasker håndklæderne og rydder op efter dagens arbejde, hun henter mad, slik og cigaretter og er den der slukker og lukker når dagen er omme.

Men først og fremmest er hun sexarbejderens sikkerhed. Det er hyggeligt og rart at have en at tale med under de lange pauser mellem kunderne, men det er vigtigere, at hun også er hovedårsagen til at SFI, i deres undersøgelse fra 2011 kunne konstatere, at bordellerne er et af de sikreste steder at arbejde. Overhovedet. Meget mere sikkert end på et socialrådgiver kontor eller på et hospital f.eks

Det at man er 2, at der altid er nogen at kalde på, selvom det kun meget sjældent er nødvendigt, skaber tryghed og ro. Det føles lettere både at være imødekommende og samtidig stå fast på de grænser man nu engang har besluttet sig for og som ind imellem bliver udfordret. Telefondamen screener kunderne inden de kommer ind og skulle et par fulderikker mene, at de har brug for et knald, er det hende der tager bøvlet med at afvise dem. Det er hende man sender ind til kunden med besked om at man desværre ikke ønsker at have noget med ham at gøre – hvis det er det man ønsker.

Sammenfattende kan man sige, at telefondamerne har en stor del af æren for at så mange sexarbejdere trives i og ikke ønsker at forlade deres arbejde.

Og derfor bliver de straffet af Staten.  Det er nemlig Staten der har besluttet, at vores arbejde er “et socialt problem” der skal bekæmpes.  Det er for svært at bekæmpe et lovligt erhverv som folk trives i og det er derfor magtpåliggende for lovgiverne at sørge for, at vi ikke trives. Nu har de jo også lige bevilliget en masse millioner til exitprogrammer. Pokker stå i det, hvis ingen sexarbejdere ønsker at forlade deres arbejde.

Man beslutter et problem og man beslutter en løsning. Derefter laver man et problem som passer ind til den løsning man har besluttet.

ok, hør her:

Det ser lidt ud som om sexkøbsmodstandere har opgivet påstanden om, at vi danske sexarbejdere er ødelagte mennesker hele bundtet og at det, på trods af at det er vores barndom som angiveligt skulle have startet ødelæggelsen, er vores arbejde som er det onde altødelæggende.

Der bliver ikke snakket så meget om danske sexarbejdere længere. Det kan jeg godt forstå. Det er en dårlig strategi, når dem man lyver om forstår hvad man siger og oven i købet kan finde på at svare igen og korrigere løgne. I fuld offentlighed og så med forskning i ryggen til at støtte op. Så besværligt!

Derfor hedder det nye argument imod sexarbejde MENNESKEHANDEL – SEXSLAVER – KVINDEHANDEL.  Her drejer det sig nemlig om migranter, der for det første ikke forstår sproget så godt, ikke interesserer sig særlig meget for den hjemlige sexarbejder debat, kun er i landet i kortere tid og desuden, når de er her, også har for travlt med at overleve til at opdage hvad der bliver sagt om dem. Men de mærker konsekvenserne og jeg har lagt nogle link ind til små klip fra Sine Plambech´s film “Mission kvindehandel” der tydeligt viser dette. Det kommer jeg til lidt senere.

Først skal I forstå hvad menneskehandel er. Det er nemlig langt fra hvad medierne, politikerne og sexkøbs modstanderne forsøger at bilde jer ind. De sælger “kampen mod kvindehandel” med fine ord om kvinders rettigheder, men metoderne er nøjagtig det samme som når de forsøger at bekæmpe sexarbejde – og det reele mål er også det samme. Det er vores kunder, det er vores arbejde som de ønsker at bekæmpe og interessen for sexarbejderne selv, hvad enten vi er danske eller migranter, tilfredse eller utilfredse med vores arbejde. kan ligge på et forsvindende lille sted. Vi rager dem en høstblomst – vi er blot midlet der skal bruges til at bekæmpe det de i virkeligheden er efter. Vi er nyttige idioter eller irriterende idioter – for dem. Klagerne over os er utallige, når vi ikke vil samarbejde (som migranterne) eller når vi ligefrem modarbejder, som jeg nu er i færd med. f.eks.

Begrebet menneskehandel blev defineret af FN i den såkaldte Palermo-protokol fra år 2000. Efter definitionen skal der forekomme tvangsarbejde, før man kan tale om menneskehandel. Sådan er det i alle fag, undtagen et – sexarbejde. Her skal der kun være tale om ”udnyttelse”.

Udnyttelse er der ikke nogen, der går ind for. Men det er ikke sexarbejderne selv, der bestemmer, hvornår der er tale om udnyttelse. Det bestemmer myndighederne.

I den danske paragraf er definitionen blevet endnu bredere. Her behøver der hverken være tale om tvang eller udnyttelse. Der er også noget, der hedder ”anden utilbørlig fremgangsmåde”. Og i dansk ret bliver det i praksis altid regnet som utilbørligt, når nogen tjener penge på at andres salgs af seksuelle ydelser.

Her er §262 om menneskehandel

———————————————————–

§ 262 a. For menneskehandel straffes med fængsel indtil 8 år den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt
1) ulovlig tvang
2) frihedsberøvelse
3) trusler
4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller
5) anden utilbørlig fremgangsmåde
med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer.

——————————————————————

Men trods den brede definition er der på ti år kun cirka 50 personer, der er blevet dømt for menneskehandel. Cirka lige så mange er blevet anset som ofre i retssagerne.

Og i praksis er det stort set altid ”anden utilbørlig fremgangsmåde”, domstolene henviser til. Sagerne er ikke automatisk offentlige, men mig bekendt har der aldrig været en sag om tvang i forbindelse med sexarbejde i Danmark.

Det er sjældent, at sexarbejdere ønsker at vidne mod de tiltalte. De oplever ikke sig selv som ofre, og ofte er de også kærester, familiemedlemmer eller venner til de tiltalte. I en del tilfælde er gerningsmændene selv sexarbejdere, der har arbejdet sammen med dem, som anklagemyndigheden mener er ofre.

Det er ikke kun i Danmark, man ser dette billede. Det er over hele verden. Kristne og feministiske lobbyister og hjælpeorganisationer taler om hundredetusindvis af kvinder, der bliver tvunget til at være sexarbejdere. Men i retssalene, hvor det skal dokumenteres, finder man stort set ikke en eneste. Kun få bliver dømt for menneskehandel her i Danmark, og det er endda kun fordi man bruger den meget brede definition.

Når der ikke er menneskehandel, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er problemer. Selvfølgelig er der det.

Der findes selvfølgelig også røvhuller blandt dem, der hjælper sexarbejdere til Danmark. Men hvis den almindelige lovgivning, for eksempel om aftaler og kontrakter, også gjaldt for os, så ville det være meget nemmere at løse den slags problemer.

Men det sker ikke. I stedet sker noget andet. I kampen mod den såkaldte tvangsprostitution, som politikerne hele tiden med bævrene stemme taler om , bliver mange sexarbejdere fængslet. Nogle tiltalt for menneskehandel, selv om de aldrig bliver dømt for det. Andre er end ikke mistænkt for menneskehandel, men man spærrer dem inde for at prøve at presse dem til at vidne. Hele familier, ofte af migranter, der prøver at kæmpe sig frem, bliver smadret.

Prøv nu at se på de her små klip. Og prøv at se dem med sexarbejder øjne. Fra vores vinkel. Spørg jer selv – hvem er det der bliver arresteret, afhørt og truet? Hvem er det der græder hele vejen igennem filmen – og hvem er det der får dem til det?

De første klip viser den voldsomme razzia

razzia

Dernæst er der to klip, hvor politiet beroligere sexarbejderne. “Der sker ikke dig noget”, “du har ikke gjort noget forkert” siger de. Alligevel bliver de isoleret og taget med på stationen.

 beroligelse

beroligelse1

Og så starter truslerne. Når man siger “Jeg har ret til at holde dig her i 24 timer” så truer man. Og når både sexarbejder og politi ved, at man ikke kan få arbejdstilladelse til sexarbejde – og politkvinden siger “Hvis ikke du vil fortælle mig noget, så kan jeg ikke hjælpe dig” – så er det også en alvorlig trussel.

trusler

Her er et klip hvor sexarbejderens mand bliver sigtet for menneskehandel – og som det næsten altid er, henvises der til “anden utilbørlig opførsel”

sigtelse

Det her klip er simpelthen så ulækkert. Politimanden starter fint med at fortælle sandheden. “pigerne” er de ligeglad med, om de er glade og trygge eller ej, det er ikke dem sagen drejer sig om. Han fortæller også politikeren, at kvinderne ikke ønsker at samarbejde og at langt størteparten er ganske frivillige.

Men det ønsker politikeren ikke at høre og hun opfinder en historie og nogle forhold, som så får politimanden til digte videre, om at ingen mor ønsker at hendes datter skal til det KOLDE nord og betjene GRIMME danske mænd.

Sammen bliver de enige om, at sexarbejderne kun gør det af nød – at de ikke er frivillige. Se den fikse manøvre her:

politikersnak

Tilbage på stationen prøver en fortvivlet sexarbejder, at få opmærksomheden på sig selv. Politiet kigger bare undrende. Uforstående

det er mig der er luder

I det næste klip, ser man de to politifolk diskutere hvem der kan blive dømt for menneskehandel. De undlader for det første helt den del flest bliver dømt efter “anden utilbørlig fremgangsmåde” og dernæst fantaserer de frit over tænkte eksempler “en kvinde der bliver narret herop under påskud af, at hun skal være damefrisør” (hvor dumme tror de lige vi er)

Og så er det interessant at høre, hvor lidt der skal til få at få en dom for menneskehandel – sammenholdt med den viden vi har om – hvor få der faktisk kan blive dømt

hvemkanblivedoemt

Så går jagten ind på Nigerianerne på gaden

negerjagt

Og de bliver afhørt. Og det at de har solgt sex uden arbejdstilladelse (Og I husker, at sådan en ikke kan fåes til sexarbejde) bliver brugt som afpresnings middel for at få kvinderne til at indrømme det politiet ønsker de skal indrømme. Hvis ikke hun vil det “..kan hun hoppe på tungen herfra og til Nigeria”

negerafhoering

Det lykkedes endelig politiet at få fat på en af de grusomme og “KYNISKE” bagmænd. Man hører politikvinden, med stor forargelse i stemmen, berette om de kæmpe indtægter en sådan bagmandvirksomhed indbringer, tænk sig – hun har råd til sit eget 10 kvm store værelse med egen seng og lås på døren. Jo vist, der er penge i lortet. Er der nogen der vil bytte?

bagmands-seng

Klippene er fra Sine Plambechs film “Mission kvindehandel” og kan ses i sin fulde længde her ….. Jeg vil anbefale det, og jeg vil anbefale at se den fra vores, sexarbejdernes vinkel.

Og så lige en sidste ting. Jeg ved, der er røster fremme om en Finsk model. Og den risikerer at glide ned uden omtanke. Den finske model handler om at kriminalisere sexkunder der går til “handlede kvinder” Når folk ikke aner, hvad politikerne mener med “en handlet kvinde”, når de tror det drejer sig om tvang, så vil de ikke protestere imod en sådan model. Hvem synes at det er i orden at købe sex hos en kvinde der er tvunget til at sælge sex. Ingen for pokker da. … men husk dette:

- en kundekriminalisering af kunder til danske sexarbejdere hjælper ikke på de problemer nogle af os har. Hvorfor skulle den så hjælpe på de problemer migrante sexarbejdere oplever?

- Hvis migrante sexarbejdere kunne arbejde lovligt, få arbejdstilladelse til sexarbejde, ville det overflødiggøre mange “bagmænd” der nu er kriminelle og hvoraf nogle udnytter dette.

- En Finsk model, vil i praksis være et forbud mod at gå til sexarbejdere der ikke er danske, ser danske ud, taler dansk. En racistisk lov. Migranterne vil opleve meget mere af det jeg lige har vist i filmklippene, brutale razziaer, fængslinger, afhøringer. trusler OG mindre indtjening. Det fjerner ikke behovet for at tjene penge eller villigheden til at tage chancer (for udnyttelse) for at tjene de her penge.

- En Finsk model er en halv kriminalisering. Det framer kunderne som skrubbelløse monstre der er ligeglade med om sexarbejderen er tvunget eller frivillig. Med en Finsk model er der derfor ikke langt til en Svensk model (kriminalisering af alle sexkunder) når det viser sig at den Finske model ikke sænker det i forvejen lave antal af domme for menneskehandel.

I Danmark er prostitution lovligt, men rufferi er ulovligt. Rufferi er defineret som at tjene på andres prostitution, hvilket i praksis betyder at man ikke må tage penge for nogen form for ydelser, der hjælper luderen til at udføre sit arbejde på den sikreste eller bedste måde, eller modtage penge tjent på sexarbejde.

F.eks. må man ikke udleje lokaler der skal bruges til sexarbejde, man må ikke være chauffør for en escort, man må ikke være telefondame på en klinik, ‘bodyguard’ for en gadeluder osv.

Ifølge denne lovgivning må man faktisk heller ikke annoncere for sexarbejdere mod betaling (som f.eks. Ekstrabladet gør) eller bare have fælles økonomi med en luder – og hvis man skal trække den helt ud i yderste konsekvens, er det også ulovligt at opkræve skat af ludere (staten er Danmarks største ruffer). Men indtil videre er både Ekstrabladet, staten selv og sexarbejderes kærester og mænd (og eventuelle hustruer) gået fri. Forhåbentlig er ideen om at anholde folk for at have et parforhold med en sexarbejder så latterlig selv for politiet og politikerne, at de afholder sig fra det for fremtiden også; Men hvis indsatsen mod prostituerede bliver intensiveret, kan det godt være at Ekstrabladet og diverse sexsalgs-domæner også vil begynde at blive lukket ned eller pålagt bøder.

Det er p.t. tilladt for sexarbejdere at trække udgifter til transport og revisor og indkøb af sexlegetøj, lingeri, glidecreme, kondomer osv. fra i skat. Som Luder har påpeget ( her: http://www.luderdagbog.dk/?p=1025 ), virker det groft sagt, som om lovgivningen mod rufferi kun bliver håndhævet i de tilfælde, hvor ‘rufferen’ ikke servicerer andre end sexarbejdere.

Ludere er selvstændige og betaler både skat og moms. Lad os se på et regnestykke for, hvor meget en kvinde, der arbejder på klinik, selv kan beholde af de penge, hun tjener ind på en dag. Jeg tager udgangspunkt i klinik, simpelthen fordi det er den mest udbredte sexsalgsform, jeg har ordentligt kendskab til og derfor kan lave et realistisk regnestykke for.

Da klinikejere gør noget ulovligt, er huslejen rimeligt høj, fordi den inkluderer en risiko for udlejeren (og det spiller sikkert også ind, at sex og alt der har med det at gøre generelt er dyrt). Lad os antage at denne vores fiktive luder betaler 1400 kr. i husleje for en dag (12 timer). Derudover har hun en telefondame til at booke kunder, mens hun selv er optaget, og lukke kunderne ind og ud. Telefondamen skal have 900 kr. for en 12-timers vagt. Mange sexarbejdere vælger at arbejde langt fra hjemmet for diskretionens skyld, eller de rejser rundt i landet for at udvide kundekredsen. Derfor bruger vores luder 400 kr. på togbilletter og 100 kr. på taxa. På klinikker er der ofte stillet ting som kondomer, lagner, håndklæder, latexhandsker, stearinlys osv. til rådighed, så den udgift er inkluderet i huslejen. En annonce i Ekstrabladet kan f.eks. koste 400 kr. Lad os for nemheds skyld se bort fra udgifter til egen hjemmeside og annoncering andre steder. Vi er altså oppe på udgifter på 3200 kr. Af disse kan luderen trække 900 kr. fra i skat (transport og annonce i Ekstrabladet) – resten kan hun ikke opgive, fordi det er ulovlige udgifter. Hun betaler m.a.o. (udover sin reelle indtægt) skat og moms af 2300 kr., hun ikke har. Skatten udgør 40% og momsen 25%.

Lad os antage at hun tjener 5000 kr. i løbet af en dag.

Hendes indtægt efter at have afregnet moms, men før skat og udgifter, er så 4180 kr. Trækker man også udgifterne fra, er der 1160 kr. tilbage.

Og trækker man også skatten fra, er der et underskud på 224 kr. (idet hun skal betale skat af 3460 kr.).

Uden rufferilov havde bruttoindtægten efter afregning af moms været 4640 kr. (Beløbet er højere end med rufferilov, fordi hun nu får kompensation for den moms, der er lagt på klinikkens pris.)

Trækker man også udgifterne fra, er der 1440 kr. tilbage. Indtægt efter Skat ville være 864 kr.

Hendes reelle skatteprocent, når man tager højde for at hun betaler skat og moms af 2300 kr. mere end hun har med hjem, er 119%. Hun betaler i alt 2204 kr. i skat og moms. Uden rufferilov ville hendes skat og moms være 936 kr.

(Vi har i alle regnestykker regnet med, at telefondamen også har sin egen selvstændige virksomhed, så hendes ydelse er momsbelagt.)

Det er værd at bemærke, at det ikke er muligt for en sexarbejder at trække udgifter til kriminelle ydelser fra, selv hvis hun var indstillet på at bringe andre i fare for anholdelse – for hun skal jo bruge en kvittering. Man kan nok ikke forvente, at folk vil skrive en kvittering på deres forbrydelser.

Dermed bliver rufferiloven en meget effektiv metode til de facto at kriminalisere de fleste former for sexsalg uden at behøve gøre det juridisk. For de fleste sexarbejdere vil qua den måde, de arbejder på, være tvunget til skattesnyd. Så kan politiet sætte dem i fængsel Al Capone-style, når som helst de har lyst (eller har en kvote at opfylde, som politiets taskforce mod prostitution for nylig har haft til at anholde X antal folk i sexindustrien).

Men findes der måder at sælge sex på, der er komplet rufferi-frie? Jeg kan umiddelbart komme i tanker om fire:

1. Arbejde hjemmefra, da rufferiloven som sagt ofte kun bliver håndhævet, når det, luderen betaler for, udelukkende har prostitution som formål. Dermed kan hun måske undslippe rufferianklagen, hvis hun også bor der hvor hun arbejder. Dette involverer selvfølgelig en fare for at blive smidt ud af sin bolig for at drive forretning der. (For ikke at nævne at mange af åbenlyse grunde gerne vil adskille arbejde og privatliv, og undgå at genere naboerne med konstant rend af folk.)

2. Arbejde fra en selvejet lejlighed indrettet til erhverv (hvis man lige har nogle hundrede tusind og en meget frisindet bank at bruge til startudgiften til sit sexsalg).

3. Låne en lejlighed eller en klinik gratis. Dette kræver først og fremmest usandsynligt held.

4. Gå på gaden (uden nogen form for (aflønnet) beskyttelse).

De tre første muligheder er alle ret usædvanlige, så jeg synes ikke jeg behøver gå dybere ind i dem. Gadesexarbejdere anslås til at udgøre ca. 10% af de 3200 sexarbejdere, der antages at være i Danmark. Så det er den eneste mulighed, der reelt er en gruppe af en vis størrelse, der benytter sig af.

Gadeludere har nogle gange en kæreste eller nær bekendt med sig for at passe på pengene, mens de er med kunder, og notere nummerpladerne – men de er sjældent aflønnet på anden måde, end hvis parret bare generelt deler udgifter og indtægter. Politiet har i en årrække brugt forbudszoner til at gøre sexsalg på gadeplan de facto-ulovligt, men har for nylig ophævet disse zoner efter pres fra Gadejuristen og SIO (se mere her: http://www.gadejuristen.dk/forbudszonerne-er-nu-fortid ). Forbudszonerne blev dog hovedsageligt brugt mod immigranter og hjemløse stofmisbrugere, så de danske, ikke stofbrugende gadeludere går tilsyneladende nogenlunde fri af den lovgivning, der ellers omgiver os sexarbejdere og bruges imod os. (Dette er dog ved at ændre sig, da nogle sexarbejdere i forbindelse med de nylige sager mod bordeller rundt omkring i Danmark blev varetægtsfængslet – så vidt jeg har forstået fordi de ikke ville samarbejde med politiet, men jeg er ikke 100% sikker på grunden, og der er ikke megen officiel information at få.)

Man kunne prøve at læse et politisk budskab – eller et hvilket som helst budskab – ud af lovgivningen omkring prostitution, men sandheden er nok, at når den eneste ‘fuldt lovlige’ prostitutionsform i Danmark er gadesexsalg, er det simpelthen fordi ingen med juridisk eller udøvende magt på området egentlig har tænkt ordentligt over problematikken i sin helhed. Ligegyldig om man plæderer for kriminalisering, legalisering eller noget midt imellem, er der nok ikke rigtigt nogen, der ønsker at få udraderet alle andre former for prostitution end den på gaden – eller sørge for, at der lige pludselig skal være plads til 3200 ludere i gadebilledet.

Lovgivningen på prostitutionsområdet skal nok mest af alt ses som et patchwork af forskellige interesser, der i tidens løb er gået på tværs af og nogle gange modarbejder hinanden. F.eks. politiets interesse i at ‘rense gaden’ for hjemløse, narkomaner og ludere; statens interesse i at få ludere til at betale (mere) skat; de særlige blufærdiges interesse i at skjule ‘utugt’ fra offentlighedens sarte øjne; samfundets traditionelle foragt for løsagtige kvinder; forbudsfortaleres faste overbevisning om at når noget bliver kriminelt, holder det op med at eksistere; osv. Rettighedsmæssigt bliver vi skubbet rundt som skakbrikker af forskellige interessegrupper, efterhånden som de får indflydelse nok og så mister den igen. Resultatet bliver en juridisk situation, der for de fleste sexarbejderes vedkommende er umulig. En luders juridiske status i DK kan bedst beskrives som fredløs. Vi er teknisk set ikke forbrydere, men det kan stadig formodes, at vi på en eller anden måde har med forbrydelser at gøre i en grad, så vi altid kan ‘plukkes’ af politiet, hvis det bliver belejligt.

Billeder af Shirin Fakhim

Jeg har gjort mig et par overvejelser over filmen Shame (2011), der netop nu vises i de danske biografer.  Den handler om en sexafhængig, om en mand, der længes uden nogensinde at finde trøst i noget eller ved nogen, og om de mennesker han nærer sig af, men også af dem, der nærer sig af ham. Det vender jeg tilbage til.
Først lidt om filmen og om den sexafhængige. I filmen ser man hvorledes hovedpersonen Brandon, der spilles af Michael Fassbender, har et ekstremt forbrug af købesex. Det fremstilles på en måde så det er klart for os, at han ikke kan forholde sig til nærhed, intimitet og sex, hvis der er forventninger og følelser involveret. Han lever desuden et liv, hvor kokain, champagne og sjusser med chefen er hverdagskost.
Man får ikke det store nuancerede billede af de servicepiger eller sexarbejdere som han benytter sig af, så det kan måske synes lidt underligt at jeg vælger at skrive om filmen her på bloggen. Jeg gør det fordi hovedpersonen i filmen er et billede (lettere karikeret naturligvis) på mange af de kunder, der findes i escortbranchen. Filmen ramte mig som en spand koldt vand i ansigtet, og titlen ”Shame” (skam) rejste sig foran mig og løftede pegefinger af mig. Ikke fordi jeg skammer mig over at være sexarbejder, men fordi jeg skammer mig over alle de gange, hvor jeg burde have været et større menneske, hvor jeg sad overfor denne slags kunde, den seksafhængige med det hule liv, og som en anden sexpusher tjente penge på hans afhængighed, og skubbede ham længere ned i afgrunden uden rigtig at hjælpe.
Er det så mit ansvar at tage vare på denne mands følelser?
Måske ikke, men jeg bør i det mindste tage hensyn til dem, da det er dem jeg lever af. Jeg er den, der nærer mig af de sexafhængige – de der længes når der ikke er andet – og det efterlader mig med et stort ansvar. Det gik op for mig da jeg så filmen Shame.
Jeg har alt for mange gange i mit virke som callgirl været med til at puste til ilden, vel vidende at det på ingen måde ville gavne kunden i længde at han bliver ved med ”at lade som om”. Enhver pige i branchen ved, at det handler om at holde asken varm, at holde uret tikkende. Så længe vi hygger os og tiden går, så tikker der penge ind på kontoen. Der bliver derfor sjældent protesteret fra min side over endnu en flaske vin, flere sjusser eller hvis kunden er på kokain. Det er alment kendt at, når kunden tager den første bane kokain (og har penge nok i øvrigt), så er nattens indtægt sikret da det normalt sætter godt gang i både snakketøjet og resten af muskulaturen.
Jeg er ikke på en redningsmission her, og jeg vil fortsætte med ikke at blande mig i eller at dømme mine kunders livsstil, men jeg vil helt sikkert anerkende mine kokainsniffende kunder på en anden måde fra nu af, hvor jeg har set min egen flossede moral udstillet på et filmlærred.
”Belle”

Alle, der på et tidspunkt har haft en uskyldig last eller afhængighed, som for eksempel at drikke kaffe om morgenen, spise chokolade hver aften, eller at ryge efter sex, ved hvad det vil sige at længes efter sit stof.

Min første escorttur efter en lang pause er som den længe ventede kop kaffe om morgenen.

Først er der forventningens glæde inden kaffen. Jeg kan næsten smage den på vej ud til køkkenet, og duften alene er berusende. Når det glider ind på tungen og rammer ganen er jeg fuldendt som menneske, og min dag kan begynde.

Jeg har det på samme måde med en escorttur, hvor forberedelserne med make-up, hår, tøj, samt at afstemme alt i forhold til kundens ønsker, er med til at få adrenalinniveauet op allerede inden selve besøget hos kunden.

Det handler ikke kun om sex… eller koffein i mit tilfælde. Det handler mindst lige så meget om spændingen og forventningerne til de mange forskellige måder en kop kaffe eller en omgang sex kan serveres på.

Det handler om, at sexarbejde ofte giver bonus- og pluspoint andre steder end på lønkontoen. Særligt, hvis man hører til den gruppe af mennesker, der holder af et godt adrenalinkick.

”Belle”

Det kan af og til være vanskeligt for folk at komme ud af busken og fortælle deres partner om de seksuelle lyster, også selvom de ikke afviger meget fra ”normalen”. Selv til mig som sexarbejder, der sidder og venter spændt på en ny udfordring, kan det være svært, hvis man ikke er opdraget til åbenhed omkring sex.

Derfor gør det mig så glad når kunderne kryber til korset og fortæller mig om deres små hemmeligheder så alt går op i en højere orgasmisk enhed.

Jeg har en kunde som i den virkelige verden ville gå under betegnelsen pædofil. I min verden er han en legesyg mand med et særligt behov. Jeg har stor respekt for netop den kunde, fordi han tør udleve sin fantasi ved hjælp af rollespil, og ikke bare undertrykker behovet og skammer sig over at være anderledes end mængden. Det kræver først og fremmest mod at ringe til et escortbureau og forklare telefondamen, at man ønsker et rollespil, hvor man har sex med sin meget unge teenagedatter. Det er et tabuiseret og følsomt emne for de fleste, og selvom han ikke agerer på sine fantasier i virkeligheden, så kan han hurtigt blive fordømt for overhovedet at have tænkt tanken. Dernæst kræver det tillid til den sexarbejder, der møder op til opgaven. Det gør det fordi han hudløst ærligt fortæller om sin trang til sex med unge piger. Han er godt klar over, at han aldrig kan udleve sine fantasier i virkeligheden, og forsøger derfor at genskabe et så realistisk scenario som muligt sammen med mig – sexarbejderen.

Da jeg mødte ham første gang var det tydeligt, at han både var spændt, genert og en lille smule nervøs for, hvordan min reaktion ville være – selvom vi over mail var enige om forløbet. Han fortalte åbent og ærligt om den lille pige jeg skulle forestille, hvorfor og hvordan hans begær hang sammen, og spurgte derpå om jeg stadigvæk var okay med vores samarbejde. Jeg må indrømme at jeg inden mødet med kunden var spændt på min egen reaktion ved mødet med det kontroversielle begær, men på grund af hans ærlighed og den måde, hvorpå han åbent var i stand til at beskrive sine behov, var det okay. Ja, og så selvfølgelig velvidende at det blot var en leg, og vores gensidige respekt i den henseende.

Jeg har haft de sjoveste timer med den mand, fordi der absolut ingen barrierer er imellem os. Alle kort er lagt på bordet fra starten, spillereglerne aftales, og pludselig er mulighederne for legen ubegrænsede – fordi behovet er defineret.

Det er vigtigt for mig som sexarbejder, at mine kunder ved, at jeg ikke dømmer dem for deres begær. Der er ting som jeg ikke tilbyder at hjælpe med, men det betyder ikke at jeg af den grund rækker tunge af deres behov. Jeg adviserer ofte videre til en af mine kolleger.

Kunden ovenfor er blot en af mange, der har meget på spil, hver gang de sidder overfor en ny sexarbejder, eller privat elsker, kæreste osv.. Der er mange, der af den ene eller anden grund føler sig ”lidt til en side”, og ikke altid føler at de kan rummes i det, der er defineret som det normale. At hjælpe disse mennesker, og at anerkende deres seksuelle behov som værende specielt og spændende, frem for unormalt og afvigende, er en spændende, udfordrende og lærerig side af jobbet som escort og sexarbejder.

”Belle”

Det er kun få sexarbejdere der har dette arbejde som fuldtidsarbejde. For de fleste er det et bi-erhverv eller noget de gør i perioder. For andre er det ikke engang et erhverv, men en fornøjelig fritidsbeskæftigelse. Det er ikke sammenlignelig med dating-markedet eller swinger-sex, pengene er vigtige og rare, men altså ikke nødvendige for andet end midlet der markerer forskellen mellem en luder og en ganske almindelig seksuelt udadvendt og aktiv kvinde. Indlægget herunder er formet som et interview og er af skrevet af en af de her kvinder, der ikke definerer sig som sexarbejder, men alligevel rigtig mange gange, har sexarbejdet

——————————————————————————————
“Jeg blev hentet af min ven og kørt ind i det indre København, i små smalle gader med gamle boligblokke. Vi stoppede ud for en skummelt udseende kælderlejlighed og efter aftale blev vi lukket ind i en snusket entre af en sjov bebrillet mand i skjorte og underbukser. Jeg var omklædt hjemmefra i sort, lækker lædercorsage, sorte strømper, hofteholder og lårlange, sorte støvler med stilethæle. Makeup og hår var sat til lejligheden og overlod intet til fantasien. Min ven smed tøjet og tog mig ved hånden og førte mig ind i et andet rum af nogenlunde samme standard som entreen. I rummet befandt sig 3 ludere – 2 i en stor seng og 1 siddende ved siden af i en stol og 3-4 mænd placeret rundt omkring – luderne var alle nøgne og i den lidt tungere ende af vægtskalen  – ikke smarte, sexede eller på nogen måde svarende til mine forventninger om hvordan ludere ser ud. Min forestilling gik mere i retning af flotte, slanke kvinder i lækkert sexet undertøj og meget makeup. Luderne var søde og snaksagelige og meget afslappede. Jeg følte mig lidt ved siden af i hele mit udstyr men min ven trak mig ind i et tilstødende lokale med madrasser på gulvet og så gik vi igang med noget fræk sex og jeg glemte alt om at være malplaceret. Det tiltrak de andre herrer og hurtigt var der gang i den mellem mig og de mænd der havde lidt energi tilbage i posen.”

Hvordan i alverden havnede du i den situation – jeg mener hos ludere? på et bordel? med flere mænd?

Tja! det er egentlig en lang, broget historie, men lige præcis dette møde med luderverdenen blev jeg introduceret for af en ven, som synes jeg skulle udfordres lidt mere på det seksuelle plan. Vi havde kendt hinanden et stykke tid og været lidt omkring indenfor swingersex og fræk sex på arbejdspladsen og han havde foreslået mig sådan et bordelbesøg flere gange. Jeg kunne slet ikke se hvorfor i alverden jeg skulle besøge sådan et sted. Det tog nogle måneder før jeg blev nysgerrig nok og turde.

Jamen du er jo en helt almindelig kvinde med et borgerligt erhverv, gift med en lækker mand der tjener godt? I bor godt og trygt i et villakvarter i den dyrere ende? Det var da en underlig ide – og en underlig “ven”?

Ja det er rigtigt – måske er det ikke lige sådan man forestiller sig at verden er skruet sammen. På den anden side har vi jo en masse forestillinger om hinanden og det er vel egentlig ret spændende når det viser sig ikke at holde stik.

Historien er at jeg har levet et sexløst liv i mange år med min mand og for nogle år siden tog jeg sagen i egen hånd og startede et løssluppent, spændende sexliv som blandt meget andet har bragt mig en ven som konstant udfordrer mig til at prøve lidt mere nyt og spændende indenfor sexgenren.

Ja det skal jeg love for. Men en lille uskyldig udenomsaffære kunne vel gøre det? Det er der jo mange fine fruer der har, så får de gaver og bliver forkælet med middag og champagne på et hotelværelse en gang om ugen eller sådan noget.

For mig var det slet ikke den der elskerindemodel der var fascinerende men det lidt mere outrere og kinky der tiltrak, gerne noget med flere mænd.  Det absolut modsatte af min egen meget lineære verden. Noget sort – noget okkult.

Hvad er det så?

Det er swingersex blandt andet – det er at vise sig frem i superfrækt, udfordrende læder/lak-tøj – det er ludersex.

Ja ja, så længe du ikke ligefrem tager penge for det – så er det vel en sjov udfordring. Hvad er det der swingersex?

Hvem siger at jeg ikke tager penge for det? Modellen med elskerinden og gaverne som du lige beskrev, hun får jo også noget for det?  Så selvfølgelig tager jeg også penge for det når jeg er luder. Historien fra bordellet var bare opstarten. Nu dyrker jeg det lidt mere privat.

Swingersex er sex i en klub – hvor man dyrker sex sammen og hver for sig og med mange og med få – med mænd og med kvinder – fuldstændig som man har lyst.

Hold da op! Jamen hvad vil du gøre hvis din mand opdager det?

Han ved det allerede og han synes det er både frækt og spændende. Både swingerdelen og luderdelen. Men det er nu en helt anden historie.

Jeg har en stor lyst til at være både luder og madonna – hvis du forstår hvad jeg mener. Madonna har jeg jo været i mange år med fint hjem, velfriserede børn, godt arbejde, en god mand. Men ludersiden (ikke at det absolut SKAL forstås bogstaveligt) har jeg ikke haft i spil og det har gjort at jeg så at sige kun levede på “en cylinder”. Nu har jeg fået integreret den anden side i mit liv og har det herligt med det. Synes egentlig at det er pirrende at det hele er sådan lidt forbudt og ulovligt og i hvert fald ikke velset. De to sider supplerer hinanden og jeg tror at det er kontrasten i det der er forførende. Ikke mange omkring mig ved hvad jeg laver i det skjulte. Så for mig er det en spændende måde at udforske og udfordre mig selv på.

Du skal jo heller ikke leve af det?

Nej det er ikke min plan lige nu i hvert fald, ikke i økonomisk forstand – men jeg skal leve af det på et andet plan. Jeg elsker sex og elsker at have noget som en mand ligefrem vil betale for – selvom jeg selvfølgelig også får den form for sex i swingerklubben uden at få penge for det. Til gengæld skelner jeg selv meget kraftigt mellem sex i klub og ludersex. Ludersex er for kundens skyld og her er det mig der skal leve op til kundens forventning som i ethvert servicejob – det er det jeg får penge for. Mens i swingerklubben kan jeg lægge mig ned på ryggen og bare forlange servicering, hvis det er det jeg er i humør til. Når jeg taler om at jeg “lever” af det på et andet plan så er det det helt grundlæggende biologiske, at jeg som kvinde bliver begæret og feteret og brugt som krop – det er i diametral modsætning til den meget ligeværdige omgang mellem mænd og kvinder som finder sted både i mit privatliv og i mit arbejdsliv og som selvfølgelig skal være sådan. Jeg er runden af den tid da piger og drenge skulle se ens ud i tøj og frisure og der ingen forskel måtte være mellem kønnene – en form for misforstået ligestilling. Måske lider min biologi stadig under det og måske er det derfor at jeg ELSKER at blive betragtet som feminint sex-objekt og bare brugt derefter. Hver ting til sin tid naturligvis.

Er det ikke lidt for overfladisk bare at se sig selv som en krop, som et objekt?

I virkeligheden havde jeg et meget mere overfladisk forhold til min krop før jeg blev så seksuelt aktiv. Min krop reagerer simpelthen spontant på at blive feteret, hyldet, begæret og brugt – og det har givet mig en kropsbevidsthed og kropscentrering som jeg aldrig har haft før – og en glæde ved min krop som er ganske berusende. Jeg er vild med at være nede på alle 4, være liderlig, lysten og nydende.

Hm, jeg er ikke sikker på at din rødstrømpemor vil synes godt om at du fraviger ligestillingsprincipperne?

Nej det er muligt, men jeg er glad for at jeg har muligheden for at leve et liv hvor ligestillingen er grundlaget for al samvær og kommunikation men hvor det er muligt at spille på nuancerne uden at det er fundamentalt forandrende for ligestillingen og ligeværdet mellem kønnene. Mine mænd/kunder har den dybeste respekt for mig og jeg for dem og kun derfor kan der foregå en udveksling.

Måske skal du lige overveje din såkaldte “ven”, han er vel sådan en tatoveret rockertype som kan finde på at udsætte dig for noget du vil fortryde?

Nu er det jo ikke sådan at jeg ikke overvejer de ting jeg vil udfordres med ej heller sådan at jeg ikke kan sige nej, hvis jeg synes det går for vidt. Han er et ansvarligt menneske, som i øvrigt er min chef og fuldstændig uden tatoveringer, men også han elsker det sorte univers og alle de fantastiske, vidunderlige oplevelser der ligger og lurer under den blankpolerede fernis.

Interview by
vanillesex

Billeder fra http://davehammond.deviantart.com/

Dagen er ved at være slut nu. Kom for et par timer siden hjem fra en lille arbejdsdag og tjekker nu nyhederne om mit erhverv. Jeg ser, at Sverige som forventet har skærpet  straffen for købesex. Det er jo sådan politikerne gør når en vedtaget lov ikke virker som ønsket. Så strammer man bare skruen.

Tænk hvis det var sådan herhjemme …

Den første forbryder skulle kommer 9:30 og havde for 117. gange ønsket, at jeg skulle tage min tigerstribede latex overdel på. Men allerede 9:10 ringede han på og jeg havde stadig min tækkelige hverdagskjole på da jeg lukkede op. Jeg forklarede, at jeg ikke kunne nå at få latex på når han mødte tidligere end aftalt. Han smilte og forsikrede mig om, at det ikke gjorde noget. Vi sad og snakkede lidt sammen. Jeg skulle oprette en webmail til ham fordi han ikke kan finde ud af “alt det der computer noget”. Så kender jeg hans password, men det gør ikke så meget.  Jeg er den eneste han kommunikere med over email.

Jeg har kendt ham i mange år og det sidste halve år har han besøgt mig ca 1 gang om ugen. Han spurgte om en storkunde kunne få rabat og jeg forklarede ham, at det fik han allerede. “så snakker vi ikke mere om det” sagde han og vi gik over til sengen hvor han slikkede mig i en halv times tid. Jeg fik ham til at bevæge sig op og ramme klitoris og så blev det helt godt. Han glemmer det til næste gang. I dag kunne han ikke rigtig blive stiv nok til at kneppe mig så vi afsluttede imens jeg sad på hans hovede og gav ham svensk. “Jeg kommer nok ikke næste uge” sagde han og jeg sagde “ok” smilede og vi omfavnede hinanden til farvel. Det siger han hver gang. Medmindre han booker tid med det samme.

1 års fængsel til ham

Næste forbryder kom allerede 15 min. senere. Jeg har mødt ham en gang før. Han er så genert, at jeg ved siden af kommer til at virke som Fru udadvendtheden selv.  Jeg prøvede at få ham til at fortælle mig hvad han ønskede. Han havde skrevet det i en mail, men jeg havde glemt det. Det var rigtig svært for ham også selvom (eller måske derfor?) jeg sad med øjenbrynene langt oppe i panden , prøvede at se åben og lydhør ud, kom med små opmuntrende sætninger – men til sidst kom det ud. Han ville gerne prøve analsex. “Til dig eller mig” spurgte jeg og han så vildt forskrækket ud. Det var til mig og jeg lovede at holde mig fra hans røv.

I sengen var han faktisk ikke så genert. Han tog fint fat, blev godt stiv og fulgte med i mine anvisninger.

Han får også 1 års fængsel som straf.

Jeg fik en sms fra en forbryder der plejer at besøge mig i en anden by. Han var i nærheden – om jeg havde tid. Det havde jeg.  Da han kom, rystede han krøllerne om det runde hovede og stønnede på gebrokkent dansk “jeg har lyst til noget rigtigt frækt, baby” – ja, hvad skal det være” spurgte jeg og løftede op i underkjolen og så havde han ikke tid til at svare. Det blev til almindeligt dansk og fransk, men det kan nu også være ganske frækt.

1 års fængsel koster det besøg

Derefter havde jeg en længere pause som jeg brugte på at læse Susanne Dodillet og Petra Östergrens rapport – hvor de ser kritisk på argumenterne for, at det Svenske sexkøbsforbud skulle være en succes

Om eftermiddagen kom en kriminel, der havde booket tid for over 1 måned siden. Jeg har kendt ham i mange år. Han er næsten blind og han elsker at slikke. “Åhh, jeg elsker kvinder, de er så bløde og varme” udbryder han og stryger sin knoklede hånd over mine lår. Jeg fortæller ham, at jeg har glædet mig til han kom, og jeg mener de, for jeg ved, at jeg nu skal slikkes stort set hele den halve time han har booket. Han slikker så blidt og dejligt og det forlænger fornøjelsen – det tager en evig tid inden jeg når højdepunktet og ind imellem holder han en pause og kysser mine lår og mave. Når jeg protesterer ler han han rart og spørger om han driller mig. “Ja”, stønner jeg.  Jeg kommer voldsomt. De sidste 5 min. bruger jeg på at slikke hans pik og give ham udløsning med hånden. Han er den rareste mand jeg kender.

Han skal have 1 års fængsel.

Sidste kunde er min akavede teenager. Han er stadigvæk akavet selvom vi nu har kendt hinanden i mange år. Og lige så sød som altid.

Han skal betale med et år i fængsel.

Derefter tager jeg hjem og glæder mig over, at vi er i Danmark og de 5 mænd ikke er kriminelle og risikere 1 års fængsel fordi de har betalt mig for kærtegn, søde ord, udløsning og min nydelse.

billeder fra http://stashion.deviantart.com/gallery/